OM ROSKILDE FRØMANDSKLUB
VORES HISTORIE
Roskilde Frømandsklub blev stiftet i 1978. Initiativet blev taget af seks tidligere medlemmer af en anden sportsdykkerklub i Roskilde. Historien vil i øvrigt vide, at initiativet til stiftelsen af Roskilde Frømandsklub blev taget på et lokalt værtshus (det daværende “Hos Dorthe” – nu “Wieds Vinstue”).
Roskilde Frømandsklub er en af Danmarks største sportsdykkerklubber, med en medlemsskare på ca. 110 medlemmer. Roskilde Frømandsklub har desuden et usædvanligt bredt aktivitetsspektrum, der dækker en stor del af de undervandsportsaktiviteter der dyrkes i Danmark.
ÅBENHED
Vi er åbne overfor alle anerkendte certifikater og arrangerer ofte dykkerture både som fyraftensdyk og fridagsdyk og har jævnligt ture til udlandet f.eks. Middelhavet og Rødehavet.
VÆRDIER
Roskilde Frømandsklub er en moderne dykkerklub for alle med interesse i dykning og undervandssport.
Vi lægger særlig vægt på sikkerhed, hygge, sport og motion og dyrker alle former for dykkersport. Uanset om du er til flaskedykning, uv-jagt, uv-rugby, fridykning eller finnesvømning, så har vi faciliteter og erfarne udøvere, som giver udgangspunkt for et godt socialt samvær.