Aktiviteter

Roskilde Frømandsklub har en række aktiviteter

Der er de "Traditionelle dyk"

Året starter typisk med Fernet Branca dykket. Det ligger sidste lørdag i Januar. Dykket er for de hårde hunde, hvor det, udover glæden ved den gode sigt om vinteren, gælder om at være længst muligt i vandet. Vi regner i minutter og medlemmer i våddragt får ganget resultatet med 1,5.

Pinseturen er de sidste par år gået til det sydfynske, hvor vi ofte dykker diverse vrag omkring Langeland. Gerne kombineret med lidt uv-jagt

Sommernatdyk ligger første lørdag efter Skt. Hans aften. Vi tager på natdyk, helst ved Tisvildeleje strand, men eller hvor vejret tillader. Efter dykket er der strandhygge med grillpølser og øl.

Nytårsdyk ligge fast i en af dagene mellem jul og nytår, typisk d. 30. december. Vi tager til Munkholmbroen og smider lidt juleøl i vandet. Så er der skattejagt og vi slutter med at ønske godt nytår med dejlig kolde øl.

Lokale ture

Lokale ture lægges i kalenderen. Ynglingsstederne er mange, diverse vrag i Kattegat, Øresund og Østersøen og diverse kyster hele vejen rundt om Sjælland. Tisvildeleje, Hornbæk Rev, Trykkerdammen, Babylone Strand, Amager Strandpark, Kridbruddet ved Stevns, Rødvig og Røsnæs bliver besøgt med jævne mellemrum. Spontane ture slås op på vores Facebook-side, ofte med få dage eller timers varsel. Hold øje med det.

Udlandsture

Klubben har ofte arrangeret ture til udlandet. Nogle af ynglingsstederne er:

  • Lysekil i Sverige, hvor der er fantastisk dykning ved Gullmarsfjorden og den svenske skærgård, typisk i slutningen af August
  • Rødehavet med farvestrålende tropisk dykning, nogle gange i dykkerlejr med dagbåde og andre gange som liveaboard
  • Kreidesee, et nedlagt kridtbrud i Tyskland, hvor der er mulighed for at dykke i ferskvand, med spektakulær uv-sightseeing
  • Bornholm (ikke rigtigt udlandet, men alligevel...) har vi besøgt flere gange, rigtig god dykning, i vand, der er lidt klarere og dybere end i resten af Danmark

UV-jagt

Flere af klubbens medlemmer er ivrige undervandsjægere. Jagtture planlægges ofte mere spontant og i mindre grupper.

Vi har uv-jagtinteresserede instruktører som meget gerne vil lære fra sig.

Lidt mere inspiration til jagten. Morten Villadsens bog om undervandsjagt.

Vragdykning

Den store passion for mange af klubbens medlemmer. Vi er rigtig glade for vrag uanset om det er gamle kendte eller nye, som vi prøver at støve op med vores sidescan-sonar. Med mere end 10.000 registrede vragpositioner i Danmark er der nok at tage fat på.

Fridykning

Et mindre hjørne af aktiviteterne. Enkelte medlemmer træner forskellige discipliner og der er mulighed, for at det kan samles til noget større.

Inspiration: Morten Villadsens bog om fridykning.

Festligheder

Der er selvfølgelig en række landbaserede aktiviteter i klubben, udover klubaften Onsdag kl 19 er der Bevisuddelingen ligger først på sommeren, når elevholdet skal have udleveret deres første certifikat. Ledsaget af god mad og festlige taler.

Grillaftener første Onsdag i Maj, Juni, Juli, August og September. Vi starter grillen og den enkelte medbringer selv råvarerne. Megen snak, planlægning af dyk og nogle gange en god løgnehistorie.

Julefrokosten er orkestreret af bestyrelsen. Anbitionsniveauet er højt, så vi går efter det hjemmelavede; gravad ørred fra diverse uv-jagter, håndskåret rødkål og hjemmerørt hønsesalat. Hertil naturligvis hjemmebrygget øl, hvor man vil møde flere forskellige bryg, på godt og ondt.