Rekreativ Trimix på Robert og Anemonevraget

Skrevet af Peter Ulrichsen - Mandag, 10 Juli 2017.

Så blev tre friske fyre færdige med deres rekreativ trimix uddannelse.

Efter en del forsøg fik vi endelig fyldt helium på flaskerne ved hjælp fra anden dykkerklub. Vinden var frisk fra morgenstunden, så turen begyndte først ved middagstid. Dette medførte næsten fladt vand til Robert. Solen strålede fra en næsten skyfri himmel.

Robert havde allerede fået besøg fra anden klub der lå ca. 50 m fra vraget pga. den kraftige strøm. Bo og jeg fik æren af at binde på. Vi kom i vandet og kæmpede os frem til anker torvet i den kraftige strøm. Bo gik meget hurtigt mod bunden og den dårlige sigt gjorde at jeg hurtigt mistede ham af syne. På omkring 37 m mødte jeg igen Bo, der var på vej op af den kulsorte bund han lige havde været ned at kysse. Vi passerede hinanden med hurtig fart og jeg så Bo`s tommeltot der pegede op med overfladen. Jeg trak håndbremsen for ikke at hamre ned i den sorte bund.

 Vi besluttede os for at stille og roligt at bevæge os til overfladen igen, som passede fint med de 13 min dykker tid vi havde.

Søren og Martin gik ligeledes til bunden og kom uden at være særlig imponeret af sigten.

Vi besluttede at tage til Anemonevraget for at evt. strømforhold og dårlige sigt blev en smule bedre.

Vejret blev kun bedre og som rigtige mænd havde jo ikke medbragt solcreme hvilket gav en flot postkasse rød farve på os alle.

Bo og jeg fik æren igen at gå først ned. Sigten var ikke blevet meget bedre, men strømmen var næsten aftaget. Ankeret lå ikke på vraget så vi fik lavet en hurtig eftersøgning og fandt vraget.

Meget flotte snegle, søpindsvin og andet godt prydede vraget. Glaskugler med net lå ved siden af vraget. Kort tur hen over vraget og retur til anker torvet. Bo bandt på vraget og lagde en line tilbage til ankeret.

Så blev det Søren og Martins tur.

En tur rundt om vraget blev det til og så samle Bo`s line ind, som blev til en stor garnnøgle, da spolen lå ved ankeret. Martin havde fornøjelsen af at pille snøren af ankeret, da Søren vælger som en ubåd at hamre kroppen ned i mudderet og som en fanget fisk spjætte vildt og voldsomt. Kramper havde ramt begge ben og alt sigt er total væk. Martin sidder stille i fuldstændig mørke og mirakuløst for linen fri. Søren ved ikke om Martin er oppe eller nede og efter kort tid søger mod overfladen. Martin gør det samme og de mødes på sikkerhedsstoppet til garnnøgleudredning.

 

Alle er glade og Bo`s smil er næsten ikke til at undgå. Han har netop haft sit dyk nummer 100 og dette skal fejres med is på Roskilde havn. 

Kommentarer (0)

Skriv en kommentar

Log ind, for at skrive en kommentar